FAQ
Hvor store er vores bryllupsfigurer?
Vores standard bryllupsfigurer er omkring 11-12 cm høje, hvilket giver dem en perfekt størrelse til at pynte på bryllupskagen eller som en dekorativ figur efter brylluppet. Figurerne står på en pedistal, der måler ca. 5 cm, hvilket giver en stabil base og mulighed for yderligere design og tilpasning.
Vi tilbyder også fleksibilitet, hvis I har specifikke ønsker til både figurernes højde og pedistalens design. Den kan tilpasses fuldstændigt efter jeres ønsker – hvad enten det er til en unik base med jeres navne og bryllupsdato, eller hvis I ønsker en figur i en anden størrelse. Har I særlige behov, er vi klar til at skabe en figur, der passer perfekt til jeres fest.
Kan jeg tilpasse både ansigter og outfits på bryllupsfiguren?
Ja, hos os kan du tilpasse både ansigter og outfits afhængigt af, om du vælger en fuldt custom eller standard bryllupsfigur.
Ved vores custom figur får du fuld frihed til at designe både ansigt og tøj ned til mindste detalje. Det betyder, at vi ikke blot genskaber jeres ansigter med høj præcision, men I kan også vælge det præcise outfit, I ønsker at blive foreviget i – fra bryllupskjolen og habitten til noget helt unikt og personligt som leopard hjemmesko eller netundertøj, hvis det afspejler jeres stil eller humor. Der er ingen grænser for, hvordan vi kan tilpasse jeres figur, så den bliver præcis, som I ønsker det.
Med vores standard figurer får I stadig en unik og skræddersyet løsning, hvor ansigterne bliver tilpasset individuelt, så de ligner jer. I dette tilfælde vælger I dog mellem et udvalg af standard outfits og kjoler, som vi har designet på forhånd. Selvom kjoler og suits er standardiserede, kan I stadig tilpasse små detaljer, såsom valg mellem slips eller butterfly, forskellige hårstile og muligheden for at vælge slør til brudekjolen. Uanset hvilken figur I vælger, vil den altid være langt mere personlig og vellignende end en almindelig, masseproduceret topfigur.
Vi sikrer, at figuren fanger både jeres personlighed og stil, uanset om I går efter det fuldt tilpassede eller den prisvenlige standardversion.
Kan jeg få børn eller kæledyr med på min bryllupsfigur?
Ja, I kan sagtens få både børn og kæledyr med på jeres bryllupsfigur! Vi forstår, at familie og kæledyr spiller en stor rolle på den store dag, og derfor tilbyder vi muligheden for at inkludere dem i jeres figur.
Uanset om I ønsker at inkludere jeres børn, hund, kat eller et andet kæledyr, kan vi tilpasse figuren, så hele familien bliver en del af den. I kan vælge at tilføje dem på figuren i forskellige positioner – for eksempel kan kæledyret stå ved siden af jer, eller børnene kan holde jer i hånden.
Prisen for at tilføje børn eller kæledyr afhænger af, hvor mange detaljer og personer der skal med, og det vil derfor være en helt custom pris. Når I sender billeder og beskriver omfanget af figuren, kan vi give jer en præcis pris baseret på jeres ønsker. Vi er klar til at hjælpe jer med at skabe en unik bryllupsfigur, der inkluderer alle de vigtigste medlemmer af jeres familie!
Hvad koster bryllupsfigurerne?
Vores bryllupsfigurer fås i fire forskellige udgaver, så I kan vælge den løsning, der passer bedst til jeres ønsker og budget. Alle priser er inkl. moms, og der fremsendes naturligvis en faktura pr. mail
- Premium: “Fairytale Ending” – kr. 4.400: Her får I bryllupsfiguren i den højeste printkvalitet med maksimal opløsning, fra top til tå. Perfekt til dem, der ønsker det mest detaljerede og realistiske udtryk.
- Standard: “Classic Romance” – kr. 2.600: I denne version printes ansigtet i maksimal opløsning, mens kroppen printes med færre detaljer. Dette giver et flot resultat til en lavere pris.
- Cartoon: “Playful Love” – kr. 2.200: Ansigtet gives et cartoon/sketch-look, som skaber et sjovt og mindre højtideligt udtryk. Ideelt til dem, der ønsker en legende stil.
- Paint: “Creative Union”– kr. 2.000: Figuren printes i én farve og er perfekt til dem, der ønsker at male deres egen bryllupsfigur.
Uanset hvilken udgave I vælger, får I en unik bryllupsfigur, der afspejler jeres personlighed og stil.
Hvordan er kvaliteten?
Når det kommer til kvaliteten af vores 3D-printede bryllupsfigurer, leverer vi figurer i høj opløsning, der fanger selv de mindste detaljer. Det er dog vigtigt at huske, at 3D-printede figurer er mere skrøbelige end masseproducerede plastikfigurer, som dem du måske kender fra legetøjsbutikker. Vores figurer er designet til at kunne stå stabilt på bryllupskagen hele aftenen og kan uden problemer flyttes rundt på. Efter festen vil de være perfekte som et evigt minde og kan fint stå på en hylde eller et andet fremtrædende sted i dit hjem. Figuren kræver blot en smule forsigtighed for at sikre, at den holder sig smuk og intakt i mange år fremover.
Hvor lang tid før skal jeg bestille?
Kan jeg bruge bryllupsfigurerne til andet end kagepynt?
Ja, bryllupsfigurerne kan bruges til meget mere end blot kagepynt! Udover at være en smuk dekoration på bryllupskagen kan de også fungere som et unikt og personligt mindesmærke fra jeres store dag. Mange par vælger at placere figuren et synligt sted i deres hjem, hvor den kan minde dem om brylluppet og de gode minder. Figurerne kan stå på en hylde, i en vitrineskab eller endda bruges som en del af en større indretning med andre minder fra bryllupsdagen.
De kan også være en perfekt gaveidé fra venner og familie, eller endda bruges som et tema i takkekortene efter brylluppet. Med muligheden for at tilpasse både udformning og placering kan bryllupsfiguren være et evigt minde, der både fanger øjeblikket og fortæller jeres personlige kærlighedshistorie.
Hvilke materialer er bryllupsfigurerne lavet af?
Bryllupsfigurerne er lavet af forskellige materialer, afhængigt af den valgte model, for at sikre både høj kvalitet og holdbarhed.
Premium:
Vores Premium figurer er printet med avanceret high poly-præcision for enestående farvedetaljer. Hele figuren, både ansigt og krop, er printet i høj opløsning, hvilket skaber en detaljeret og realistisk figur. Dette materiale og teknologi sikrer, at figuren har en lang holdbarhed, er farveægte og kan bevares som et mindesmærke i mange år fremover.
Standard:
I vores Standard model printes ansigtet i high poly præcision, mens kroppen printes med lidt lavere opløsning for at reducere omkostningerne. Kroppen er stadig holdbar og præcis, men ansigtet har den største detaljegrad for at sikre, at figuren ligner parret så meget som muligt.
Cartoon og Paint:
For Cartoon og Paint modellerne bruger vi standard PLA-materialer. PLA er et populært og miljøvenligt plastmateriale, der giver en solid og flot finish. I Cartoon modellen får ansigtet et mere tegneserieagtigt look, mens paint modellen er enkel og designet til at blive malet selv (med mindre du ønsker paint i en cartoon udgave). Begge versioner er holdbare og velegnede som kagepynt, men også som dekorative elementer i hjemmet efter brylluppet.
Alle vores bryllupsfigurer er skabt med fokus på kvalitet og holdbarhed, og de kan stå sikkert både på kagen og efterfølgende som et smukt minde.
Hvad er reglerne for returnering?
Da vores bryllupsfigurer er 100% custom og skabt specifikt til jer, kan de ikke sælges videre som almindelige varer. Derfor tilbyder vi som udgangspunkt ikke returnering, medmindre der er fejl eller mangler i forhold til det aftalte resultat. Ved bestilling betaler du for hele varen på forhånd, og ikke ved afsendelse. Dette sikrer, at produktet er skræddersyet præcis efter jeres ønsker. For yderligere information kan du læse vores handelsbetingelser her.
Har I en fysisk butik, man kan besøge?
Nej, vi har desværre ikke en fysisk butik, da vi opererer 100% online. Dette giver os mulighed for at tilbyde en mere fleksibel og effektiv service til kunder i hele landet. Selvom vi ikke har en fysisk lokation, kan du stadig finde os på forskellige bryllupsmesser rundt omkring, hvor du kan se eksempler på vores bryllupsfigurer og få en snak med os om dine ønsker.
Vi arbejder også løbende på at udvide vores samarbejde med butikker og partnere, som vil have vores bryllupsfigurer stående som udstillingsmodeller. På den måde kan du få en fornemmelse af kvaliteten og designet, selvom vi ikke har en fast butik. Hold øje med vores hjemmeside for opdateringer om, hvor du kan finde os på messer eller i samarbejdende butikker.
Kan jeg fortryde et køb af en custom vare?
Desværre kan du som udgangspunkt ikke fortryde købet af en custom vare som vores bryllupsfigurer. Fordi figurerne er 100% tilpasset efter dine specifikke ønsker og designet unikt til dig, kan de ikke videresælges til andre. Ifølge forbrugerloven er specialfremstillede produkter, der er skabt efter kundens specifikationer, undtaget fra den normale fortrydelsesret.
Dog har vi naturligvis fokus på kvaliteten og kundetilfredshed. Hvis der skulle være fejl eller mangler, der ikke stemmer overens med det aftalte resultat, har du naturligvis ret til at reklamere over varen. Vi tilbyder i den forbindelse også, at du godkender et 3D render af figuren, inden vi begynder produktionen, så du er helt tryg ved det endelige produkt.
For yderligere information henviser vi til vores handelsbetingelser her: Handelsbetingelser.
Hvad skal jeg gøre, hvis min pakke er forsinket eller mangler?
Selvom det er GLS, der står for selve leveringen, er I selvfølgelig altid velkomne til at kontakte os direkte, hvis der skulle opstå forsinkelser eller problemer med leveringen. Vi vil gøre vores bedste for at hjælpe og sikre, at pakken når frem som aftalt. Hvis der imod forventning skulle være en udfordring med leveringen, kan vi i samarbejde med GLS undersøge sagen nærmere og sikre, at I får jeres bryllupsfigur i tide.
Hvordan sender jeg billeder til jer for at få lavet en figur?
For at vi kan skabe den bedst mulige bryllupsfigur med jeres eget ansigt, anbefaler vi, at I sender os flere vellignende billeder. Jo flere billeder vi har, desto bedre kan vi gengive ansigterne. Det er især vigtigt, at billederne ikke kun er taget forfra, men også fra siderne, så vi kan fange alle detaljer og konturer.
Det kan også være en fordel, hvis I sender os et link til jeres Facebook- eller Instagram-profiler, da der ofte findes et større udvalg af billeder her, som kan give os et endnu bedre grundlag for at skabe en troværdig og præcis 3D-printet figur.
Vi arbejder i øjeblikket på at lancere en app, der vil gøre det endnu lettere at uploade billeder og følge jeres figur gennem processen. Indtil da foregår kommunikation via mail, og I kan sende jeres billeder direkte til os på kontakt@bryllupsfigur.dk.
I er selvfølgeligt også altid mere end velkomne til at ringe, hvis I har spørgsmål eller er det mindste i tvivl om jeres bestilling.
Hvordan fungerer processen med 3D rendering, inden figuren printes?
Når vi modtager billeder af brudeparret (eller den person, der bestiller figuren, hvis det er en overraskelse), går vores erfarne 3D grafikere i gang med at skabe en digital model ud fra jeres ønsker. Vi beder om flere billeder fra forskellige vinkler – både forfra og fra siden – og gerne links til sociale medier som Facebook eller Instagram, hvor der kan være flere billeder til reference.
Når grafikerne har skabt den første version af figuren, laver vi en 3D rendering, som er den digitale fil, vi senere vil bruge til at 3D printe figuren. Denne rendering sendes til jer som et visuelt billede, hvor I kan se, hvordan den færdige figur kommer til at se ud. Her får I mulighed for at gennemgå figuren og komme med rettelser, hvis der er nogle detaljer, I ønsker ændret.
Vi giver jer frihed til at komme med rettelser, indtil I er helt tilfredse med resultatet. Når I har godkendt 3D renderingen, laver vi de nødvendige optimeringer for at sikre, at figuren bliver printet til perfektion. Herefter går vi i gang med selve 3D print processen og jeres unikke bryllupsfigur vil være klar til levering.
Hvordan fungerer betalingen for en skræddersyet bryllupsfigur?
Vi accepterer de fleste betalingskort samt MobilePay, så det er nemt og hurtigt at gennemføre betalingen. Når betalingen er modtaget, påbegynder vi arbejdet med jeres figur og sender en 3D-rendering til godkendelse, før vi printer den endelige figur.
For yderligere information kan I altid kontakte os på mail eller læse mere om vores handelsbetingelser.
Hvordan pakker I figurerne for at sikre, at de ikke går i stykker under fragten?
Vi gør vores yderste for at sikre, at figuren når sikkert frem til jer, uanset afstanden. Skulle der mod forventning opstå problemer, står vi selvfølgelig klar til at hjælpe.
Hvad koster fragten?
Vi sender vores bryllupsfigurer med GLS, og den typiske fragt til hele Danmark er kr. 59,95 inkl. moms. Denne pris sikrer, at din bryllupsfigur leveres hurtigt og sikkert, uanset hvor i landet du befinder dig.
3D print – vi elsker 3D print og vi vil påstå at det er et område vi ved ikke så lidt om
Og vi har timevis og årevis erfaring med 3D print og det at 3D printe. Den viden om 3D print vil vi altid gerne dele ud af og du er altid mere end velkommen til at kontakte os hvis du har spørgsmål til 3D print – bogstaveligt som praktisk.
Faktisk, er vi så vilde med 3D print, at vi selv har købt tre nye typer af 3D printere bare i år og forudbestilt endnu flere 3D printere der endnu ikke er på markedet. Pt. er vi er i fuld gang med at eksperimentere med fuld farve 3D Print af vores populære 3D action figurer samt 3D printede custom miniatures eller Bobbleheads samtidigt med at vi har fuld gang i vores traditionelle 3D print forretning. Endeligt er vi i fuld gang med at se på 3D print med carbon fiber som specielt i luksus industrien kan give nogle helt fantastiske 3D produkter og overflader.
Har du yderligere spørgsmål eller kommentarer, er du mere end velkommen til at ringe eller skrive til os.
Går du med tanker om et erhvervssamarbejde til prototypeudvikling eller egentlig produktion? Tøv ikke med at høre om vores erhvervscenter.
Vi har tidligere skrevet artikler om de meste stillede spørgsmål som du kan finde et længere svar på i understående blog indlæg om 3D print.